Om mig
Min fritid
Mit navn er Tommy Osvald Sørensen og jeg bor i Varde. På hjemmefronten er jeg gift med Dorte, og det har jeg været i 21 år. Sammen har vi 3 børn Alexander, Sarah og Emilie. I min fritid cykler jeg i Tarp cykelmotion gerne 2 gange om ugen. Det bliver til cirka 100-140 km om ugen, bare for at holde mig lidt i form.
Ud over det, cykler jeg også lidt mountainbike sammen med en kammerat om fredagen, når arbejdet tillader det. Resten af min fritid går med modelbygning hvor hovedinteressen er kampvogne og lidt fly.
Min arbejdserfaring
Oprindeligt er jeg uddannet automekaniker, og har efterfølgende haft jobs med baggrund i min uddannelse. Det har f.eks. været reparatør ved Vestfrost, reparatør ved Vestjysk slagteri og som servicesupervisor på nordsøen for Schlumberger. Jeg var glad for at arbejde for Schlumberger, men da Sarah kom til verden havde jeg brug for mere stabilitet i mit arbejdsliv. Med baggrund i et overstået renovering af vores hus i Varde, valgte jeg at gå i lære som tømre hos Konstruktøren A/S.
Jeg arbejdede i branchen i 13,5 år og følte nu at jeg havde brug for at prøve et mere ledelsesorienteret job. Herefter fulgte 5,5 år som stevedore formand og projektleder på Esbjerg havn. Her havde jeg ansvaret for planlægning og logistikken i forbindelse af lastning og losning af vindmøller.
Jeg savnede at skabe noget med mine hænder og derfor søgte jeg tilbage til tømrerfaget. Efter 1,5 år som pladsformand kunne jeg mærke at der skulle noget mere til så derfor startede jeg Sørensens Byg & Montage den 17 november 2020.








